Økologisk Morgenmad

Nyd at du har tiden og få den bedste start på dagen med et lækkert måltid. Det er altid inkluderet i prisen – blot du har booket direkte.

På buffeten findes blandt andet økologiske mælkeprodukter fra Arla’s Harmonie, frisk hjemmelavet RAW food og sund grød med lækre valgfrie toppings. Spændende brødtyper og lækkert sprødt wienerbrød.
Morgenmaden nydes i selskab med lækre økologiske fairtrade juicer, espressokaffer, sort kaffe, Nu te og japansk Matcha. Vi serverer naturligvis også glutenfrit brød.

Smiley ordning
Siden 2001 har de fire smiley’er vist dig, hvor gode dine lokale forretninger og restauranter er til at følge reglerne. I marts 2008 blev Elite-smiley’en introduceret. Detailvirksomheder, som sælger mad og drikkevarer til forbrugerne, belønnes med en Elite-smiley, når de har fået mindst fire storsmilende smiley’er i træk og ikke haft nogen anmærkninger de seneste 12 måneder. Vi er stolte over at være mærket Elite.

Det økologiske Spisemærke
Vi arbejder med økologi og har mærkningen ”Sølv”. For at opnå en sølvmærkning skal sortimentet af økologiske fødevarer udgøre minimum 60 %. Økologien udgør på nuværende tidspunkt omkring 85% og vi arbejder fortsat på at optimere vores økologiprocent.